Den gode historie

Den gode historie skildrer livet for flere af de borgere, der har været i forløb hos Team Change. Efter endt forløb hos os, holder Team Change stadig kontakten til de borgere, der ønsker det. Det er derfor også deres egne ord, der kan læses på denne side.

Feedbacken er vigtig for selve projektet, men ligeså meget for de resterende borgere og os som medarbejdere. I projektet kommer alle hinanden nær og vi deler op- og nedture. Disse fortællinger bidrager til den positive ånd, der omgiver projektet.

 

Katrine, 6 måneder i Team Change, startede uddannelse:

“Hej, jeg vil lige give dig en lille opdatering på min status i livet.

Jeg har det sindssygt godt – har været medicinfri i et par måneder og har lige gennemført min første 8-15.30 uge nogensinde! Jeg har stadig ikke fundet en elevplads, men jeg er startet i skolepraktik indtil videre.

Jeg er (næsten) helt ude af forholdet til ……….., udover at mange mine ting stadig står hos hende.

Jeg ser en fyr som støtter mig i et vægttab og har rent faktisk tabt 10 kg i 2017!

Du må endelig hilse Inge og hvem der ellers kender og kan huske mig nede fra centeret.

Mit liv kører lang om længe på skinner!

Jeg kan takke jer ude fra FrederiksborgCentret for at åbne mine øjne og få skubbet mig i den rigtige retning ☺️ Jeres arbejde gør en forskel, og jeg er stolt af at være en af solstrålehistorierne!

Kæmpe kram fra Katrine”

 

Mick, 9 måneder i Team Change, kom i job:

“Hej

Det går godt på mit nye arbejde, allerede på første arbejds nat, fik jeg ros, jeg skar 1,5 ton rullepølse på første arbejds nat, det synes det er utrolig flot’ når jeg er helt ny ansat.

Du må hilse de andre.

Hilsen Mick”

 

“Hej

Jeg vil bare fortælle hvordan det går.

Det går godt på mit nye arbejde.

Jeg laver ikke rigtig mere det jeg faktisk blev ansat for, nu er jeg skaffer, det er hvor man henter overfilm’ underfilm til alle linjerne’ køre kød frem til dem osv.

Jeg er den yngste’ og her for nyligt blev jeg skaffer og har fået chefens ord på’ at jeg er god som skaffer.

Så jeg synes det er fedt’ jeg er den yngste på hele arbejdet’ og laver det hårdeste på arbejdet.

 

Hilsen Mick”